Om os
Hvem står bag?
Mit navn er Mikkel Palm Salmonsen, og jeg er skaberen bag Bamsen Geo og de mange godnathistorier, der har fundet vej til børneværelser over hele Danmark. Sammen med Mia Palm Salmonsen startede jeg universet omkring Bamsen Geo. Det hele begyndte som en personlig mission, da jeg savnede kreative og nærværende fortællinger til mine egne børn. Siden da har historierne om Bamsen Geo udviklet sig til et elsket univers, der bringer tryghed og eventyr til tusindvis af familier.
I dag er Bamsen Geo både en række bøger og et populært lydunivers med historier, der er blevet lyttet til over 15 millioner gange. Jeg er taknemmelig for den rejse, vi skabte sammen, og fortsætter nu med at udvikle universet med fokus på personliggørelse.
Nu kan du få en unik fortælling, hvor dit barn bliver en del af Bamsen Geos verden. Forestil dig dit barns navn, alder og yndlingslegetøj vævet ind i en Geo historie.
